Vi er en gruppe der har stor glæde ved at strikke Christel Seyfarths fantastisk farvestrålende sjaler, jakker, huer, halsrør og pulsvarmere. 

Vi deler inspiration, teknikker, tips og tricks, så vi bliver endnu bedre til at strikke Christels modeller.

På garnfestivalen vil det være muligt at prøve at strikke Fair Isle-strik, hvis du selv medtager et sæt strømpepinde i str 3 ½,  eller en lang rundpind str 3 ½ i 80cm længde til Magic loop. 

Der ligger garn til afprøvning på  bordet, ligesom det er muligt at købe mindre strikkekits på Garnfestivalen - som pandebånd med Lolland Falster Lovestorm motiv.